fbpx

På RADIO er smagen altid i sæson

På RADIO arbejder vi året rundt med de bedste råvarer, den danske sæson byder os. I køkkenet følger vi sæsonens gang dag for dag – fra årets første stenbiderrogn og forårets sprøde rabarber til sommerens friske grønne ærter, efterårets svampe og vildt og vinterens smukke, smagfulde variationer af kål.

Derfor arbejder vi med en dynamisk menu, som skifter hver måned, så du hele året igennem kan opleve sæsonens skiftende smage. Grøntsagerne indtager en prominent rolle, når vi udvikler månedens menu, og vi har altid mindst én vegetarisk ret på menukortet. Men vi holder også meget af alt det gode fra havet, og vi anvender kun skånsomt fanget fisk. Vi bliver også altid glade, når jægerne bringer fasaner, harer, rådyr og andet af skovens vildt til køkkendøren.

Men vores eneste dogme er smag – og derfor går vi ikke af vejen for at bruge en skefuld caviar, når det giver mening. Det samme gælder, når de italienske trøfler er på deres højeste. Så låner vi også gerne lidt ekstra luksus til menuen her.

Vi serverer det hele i en uhøjtidelig og afslappet atmosfære, hvor aftenen handler om dig og dine gæster. Med andre ord gør vi os umage for, at du føler dig hjemme på RADIO. Derfor er det også vigtigt for os at holde prisen i et leje, som gør det muligt at besøge os ofte.

Måske derfor har vi så mange stamgæster her på RADIO – men vi har altid plads til én mere.

Vi glæder os til at se dig.

Velkommen på RADIO.

 

  Anbefalet af Michelin 2015 - 2023

 Star Wine List of the Year 2023 International Final

    Winner - Star Wine List of the Year Denmark 2022

  White Guide 2019

  Økologisk sølvmærke 60-90%

Rødbede RADIO

Sæsonbetonet menu

Se månedens menu her

NYHEDSBREV

Tilmeld dig RADIOs nyhedsbrev, og få tilsendt de nyeste menuer, tilbud og arrangementer først.